Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - IX. Efter Tiuren om Vinteren med Riflen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
Dig, alt er som hendøet. Hist og her ser Du, at
Fuglen har beitet i Furuerne tidligst paa Vinte
ren, men Du ved, at den ikke holder til i dette
Strøg længer; Du maa helt op paa Langkjølen,
før Du kan vente at finde den. Den holder til
oppe paa Ryggen idag i det klare Veir, Du kan
gjerne gaa did med engang og spare Dig den
Umage at undersøge Lierne.
Det sidste Optag er tilbagelagt. Kjølens
vidtstrakte Furumarker med de tusinde Kroner,
som i den stærkere og stærkere Luftning hist og
her ryste af sig sine hvide Flokker, ligge foran
Dig. Kikkerten hentes op af sit Gjemme, og nu
og da, efterhvert som Du glider hen ad den jevne
Flade, standser Du og undersøger nøie dine Om
givelser. Du ser dog intet Bytte ; Klokken viser
Middag, og Du paaskynder din Fart, thi Du ved
nu, at Du maa over Storeflaaen og hen til Kjø
lens nordlige Afhældning, før din Søgen vil lykkes.
Midt paa Flaaen farer en Rypeflok op foran Dig,
og Far sjøl i Huset morer sig med et Gapskrat
over Dig, at Du kan tænke paa at lure den her,
hvor den saa Dig komme rangveis fra. Den er
nu engang en indbildsk Herre, denne Rypesteg,
og den kan ikke forandre sin Natur, ikke engang
midt om Vinteren og paa Storeflaaen.
Pludselig standser Du i Kanten af Flaaen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
