Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Orfuglen - I. Karakteristik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
at være ophørt at spille, udstøder den gjerne sit
Ko-ko-ko-ko-karrn. Under Slagsmaalet paa Lege
pladsen lader den ogsaa i Regelen denne Lyd
høre, hyppig gjentaget. Orrer, der holde til paa
Legen uden at spille, udtrykke ligeledes tildels sin
Opmærksomhed med, hvad foregaar, paa dette
Vis, i Regelen dog ved Blæselyden. Sit Ko-ko
ko-ko-karrn og Schukselyden udstøder Orren i
opreist Stilling, og den er under begge opmærk
som paa sine Omgivelser. Under Spillyden deri
mod krummer den Ryggen, bøier Halsen nedad
og Hovedet noget opad, viser de hvide Fjær
under den opreiste og udbredte Hale og slæber
Vingerne. Spiller den paa Marken, vender den
sig gjerne nu og da under Spillet. Naar dette er
paa det ivrigste, lukker den noget Øinene ; den
taber dog hverken Syn eller Hørelse under sin
Extase. Ligesom hos Tiuren er dens Exkremen
ter under Spillet lyse i den ene Ende.
Den moderdygtige Hønes Lyd har ogsaa nogle
Nuancer, men kun Nuancer. Den fremherskende
Grundtone er altid en Snøvlen, der kanudtrykkes ved
en paaAh-ah-ah-ah-gaaende fuld Nasallyd. Antallet
af sammenhængende saadanne er meget forskjel
lig; Lydens Styrke og Tonens Stigning eller
Fald ligesaa. Før Ægget lægges, og endmere,
naar Hønen svarer en lokkende Kylling uden at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
