Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Orfuglen - IV. Orfugljagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
Kyllinger, adskillig skyere, end «Røielagene». Har
et Orfuglføstre gjentagne Gange og forgjæves væ
ret udsat for Jægerens Efterstræbelser, bliver det
aldeles umedgjørligt, og Fuglene lade sig da ikke
lokke uden Anvendelse af den yderste Forsigtig
hed. Orfuglkuldet er i Lavmarkerne i den første
Del af Jagttiden, oppe i Fjeldregionen gjennem
hele denne, tilbøieligt til at slåa sig ned paa Mar
ken efter at være opjaget, og det gjælder derfor
under saadanne Forhold om at sprede Kuldet
vel fra hverandre. Ellers vil Orhønen let faa et
Par Kyllinger om sig; da kommer den kun sjel
den til den Lokkende, men bliver siddende og
skjænder paa den envise Kylling, der ikke indfin
der sig hos hende. At Moderen flere Gange flyt
ter sig fra det Sted, hvor Kuldet er opstødt, er i
Regelen ikke noget Uheld. — Gamle Orhøner have
en fremtrædende Stedssands og Evne til, enten
ved stille Flugt eller ved at tilbagelægge lange
Strækninger paa Marken, at nærme sig Opstødet.
Man overraskes ved at høre den svare efter Lok
ken paa en helt anden Kant, end den, hvor man
hørte eller saa den flyve hen.
Man kan sædvanlig anvende et Par Lokke
toner mer i hver Reprise, naar man lokker Or
fugl, end man anvender ligeoverfor et »Røielag».
— At kombinere Lokskytteri og Jagt med staa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
