Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Orfuglen - V. En Eftermiddag i Aambjergene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
277
tildels glisen Ener, blandt hvilken en og anden
gammel Birk hæver sin ærværdige Krone. Før
Slaatten, med hvilken Opsidderne drøie i det
Længste i denne Mark, trives Orfuglen udmærket
i det høie Græs ; den finder Føde og Vand i Over
flod. Men ogsaa naar Græsset er borte, have de
ovennævnte Snar tilstrækkelig Vidde til at give
Fuglen godt Skjul. Saalænge Bærrene er dens:
Føde, holder den fortrinsvis til i disse Slaattemar
ker; det hele Aar igjennem findes den baade in
dengjærdes og i de nærmeste Omgivelser.
Solen stod høit paa Himlen, og Suggens Tunge
hang den langt udigjennem Munden, da jeg ved
Totiden naaede Terrainets nederste Afgrændsning,
Jeg hang Bjælden om Hundens Hals; trods Var
men gav den ved et Par Kaprioler sin Glæde over
den kjærkomne Afvexling tilkjende. Den var,
hvad man kalder rigtig oplagt. Uagtet den søgte
meget vidt, fandt den ikke Fugl i det lave Strøg
af Terrainet, hvorfor jeg trak i den modsatte
Retning og høiere oppe, til dets øverste Del.
Hunden, der gjerne vil søge langt ud, naar
den ikke finder noget for Næsen, og som flere
Gange havde været udenfor Hørevidde, men var
kommen tilbage, forsvandt pludselig ganske for
mig. Friske Fuglebad i Myrtuerne og talrige
Excrementer forvissede mig om, at et større Kuld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
