Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Orfuglen - V. En Eftermiddag i Aambjergene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
ingen af Ungfuglene. Jeg lokkede Ungorre, og
den ene gamle Høne svarede næsten øieblikkelig
og ganske nær. Suggen reiste atter paa Hovedet
og begyndte at banke stærkt med sin Hale, men
den løftede Haand og et strengt Øiekast bragte
den strax til Ro. Orhønen var ivrig, den nær
mede sig paa Marken, udstødende ganske lave
men hurtig éfter hinanden følgende og næsten
ustandselige Repriser af Kaglelyd. Da jeg fik
Øie paa den. sprang den stødvis opover Bakken
imod mig; den blev urørlig liggende efter Skuddet.
Jeg lod den ligge, bragte Hunden, der viste sig
utaalmodig efter Skuddet, til Ro, og lyttede opmærk
somt, om jeg ikke skulde høre nogen af Kyllingerne.
Et hurtigt Vingeslag sagde mig, at en Fugl
slog sig ned nærved og til Høire for mig. Den
begyndte uden Ophold at lokke, og jeg kunde
nøie høre, det var en Ungorhøne. Den havde al
lerede en liden Kjende af Kaglelyden i Enden af
Lokketonen. Jeg havde neppe svaret den et Par
Gange, da den igjenlevende gamle Orhøne kom
flyvende over mig og slog sig ind i en stor Asp
noget nede i Lien. Den kaglede ganske svagt,
idet den passerede mig ; derimod forholdt den sig
taus, efterat den havde sat sig i Træet, som den
efter nogle Øieblikke atter forlod; idet den begav
sig længer ned i Skraaningen. Enten hiavde den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
