Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjærpen - II. Karakteristik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
ikke er saa udpræget. En gammel Han høres i
stille og godt Veir, naar Lokaliteten forøvrigt er
gunstig, 700 å 900 Meter, medens de unge Fugle
høres forholdsvis kortere. Hunnen har kun en
længere, i Midten og den sidste Halvdel mod
Dybden sænket Piben, hyppigst efterfulgt af en
eller to korte og grovere pibende Lyd, undertiden
derimod uden disse. Dens Piben er derhos gro
vere end Hannens. Den kan nærmest betegnes
saaledes
t-s
i.- • t, eller
t s 1
t—tsit-tsit.
1
1.1.1
Derhos har baade den voxne Han og Hun en
egen Lyd, som de kun benytte, naar de, om alt
er stille, komme efter Lok, sætte sig og ikke
agte at pibe, altsaa for at varsle om sit Komme.
Denne Lyd er mer fløitende, men ingen sammen
hængende Tone, nærmest en Trille, hvor de en
kelte Lyd ere meget korte og gaa hurtig og umid
delbart over i hverandre. Trillen, der kan have
8 å 12 Toner, hæver sig oftest lidt i de sidste
efter at være sunket noget i de nærmest foregaa
ende. Lyden kan maaske betegnes saaledes:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
