Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjeldørreten - Paa Vandet - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390
våndet fylder samme. Saalænge Indsøen ikke
har skilt sig med det væsentlige af dette, er efter
den Erfaring, Forfatteren har, ethvert Fiske i Re
gelen uden synderligt Udbytte. Aarstiden er for
lys til Benyttelse af Garn; paa Krog faar man
kun ganske faa Fiske til at bide. Ørreten holder
da til paa Dybet, hvor Is- eller Snevandet mindre
er trængt ned ; de Redskaber, som ere anvendelige,
indskrænkes til dybtsat Line eller dybtgaaende
Slug. Men naar Sneen i de tilgrændsende Marker
og Fjelde for største Del er smeltet, naar Tilløbene
ikke længer voxe, uden ved Nedbør af Regn, og
naar den lange og milde Sommerdag gjentagende
og atter gjentagende har øvet sin Virkning paa
Vandets Overflade, da ser Du ogsaa de større og
mindre Ringe henover denne efter den vevre Fisk,
der nu forlader Dybet, hvis Vand ikke længer er
det mindst kolde, og leger i Vandskorpen eller
springer efter de Insekter, den ser surre over sig.
Da begynder Ørreten at bide paa Flue.
Man har i vore Lavlande, hvor Vasdragene
ikke have Tilløb fra Høifjeld, opstillet som Regel,
at Ørreten slaar efter Flue, naar Heggen blomst
rer langs Elven. Men ikke engang i disse Trak
ter passer denne Regel paa Indsøerne. Ørreten
slaar ogsaa her tidligere efter i Elven, end i Vån
det, som Elven kommer fra. Forklaringen ligger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
