Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Snart staar lian ved en Sø. Sig Isen strækker
Saalangt hans taarefyldte Øie ser,
Han frygter saa, at Ulvene ham rækker,
Thi Hylet, Larmen høres mer og mer.
Det nytter ei, hvormeget han sig skynder;
Ak, Stakkel! nei, de vil ham sikkert naa,
At trættes ud lians svage Krop begynder,
Tilsidst han mægter ikke mer at gaa.
Da sætter han sig ned med Gru; lian tager
Sin Violin; for sidste Gang den lød: —
Da Krat og Grene gjennem Skogen knager,
Og Ulveflokken lien imod ham skjød; —
Men se! med Et den standser, da den hører
De bløde Toner til sit Øre naa,
Det synes, som det deres Hjerte rører,
Thi logrende de vilde Rovdyr staa.
Glad stryger han af alle Livsens Kræfter,
Men længe ei han kan det holde ud,
Snart -Haanden skjælver, ei hau mer den løfter,
Og sagte stammer han en Bøn til Gud:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
