Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
hvem baade han og jeg kunde fortcelle vore Torger,
og jeg gjentog fagte for mig selv det Vers, som Mr,
Eunpson havde ladet mig lcere Eondagen norveien:
„Salige ere de, som forge, thi de skulle husvales/’ og
med en Folelfe as Mrsfrygt linede jeg mig bort ira
det Sted, hvor den Forceldrelose sad alene paa den
friske Grav, Men fra den Tag var der en abiolut,
skjont uudtalt, gjensidig Tillid mellem James og mig.
’^
Knutt WnMttl.
Hvorledes James kom til Prwftegaarden,
Faa Scener staa mere levende for min Erindring
end den, som ledede til, at den James
kom iblandt os. Tet var en Sondag Atten tidlig i
December. Hele Dagen havde Himlen vccret mort og
truende. Da Solen var gaaet ned,, begnndte Sneen
at falde tykt, stadig og i store Floker. Tagens Plig
ter vare over, og vi vare alle sorsamlede i Studer
vcerelset. Fader sorsogte at hvile, baade vaa Legeme
og Ejcel, i den store gamle Lamestol ved Ilden. Jeg
sad paa min Yndlingsplads paa en Skammel ved bans
Fpdder, min Moder paa den modsatte Side as Ilden
med Nellie paa sit Skjod, medens lobnnie ogsaa var
i Vcerelset. Pludselig bleve vi alle opskrcemte ved en
skarp Ringning paa den yderste Tor. Siddende sammen
i Taushed og seende fra det morke Vcerelfe nd i den
frembrydende Vinternats endnu tykkere Morke, suntes
Lyden at komme til os lig et hoit Raab om Hicelv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
