Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
jeg i Troen. Jeg ved, paa hvem jeg har troet." Ef
ter dette troede vi at ham engang forsage at ud
tale Moders Navn. Derpaa foldede han sine Hcender
og sov stille hen.
IMemle MMel,
Afsteden fra Prcestegaarden.
Vi havde Me Lyst til at trcrkke Gardinerne ned,
da Alt var over fandt at sige, solte vi hverken Lyst
eller Krast til Noget. Ifolge et Slags tans Overens
komst talte Ingen af os om den ncermeste Fremtid; vi
vovede det ikke. Men det var underligt, hvorledes
Nellie og jeg uden at tale derom, gjorde og undlod
netop de samme Ting. Vi kunde ikke udholde at se
paa vore Trceer og Blomster - de syntes at vcrre
en Del as os selv og af vort gamle Liv, for bestandig
begravet i vor Faders Grav. Det var kun et Aar,
siden vi havde plantet hine Slyngroser og Vedbender,
som just begyndte at klatre opad disse gamle Grantrce-
Stammer og at danne en Hvcelving over dem, som gav
Loste om en yndig Rosenalls. Under Lovtaget lam
gere borte pleiede vi Born at lege eller i senere Aar
orommende at tale sammen i den dcempede Tone, som
synes at passe for en Sommeraften. Derneoe i
det landlige Lysthus, hvortil en krum Sti forte gjen
nem Krattet, pleiede Fader at studere eller underholde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
