Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
holdene kunde vceret anderledes. Kortjagt min Man
gel paa Held gjorde mig hurtigt npopulcer. De tre
Born, som var tagen ud af min Skole, blev sendt til
en anden i ncefte Landsby, hvor Lcererne vare bekjendte
som uduelige, og Betalingen mere end dobbelt saa hoi,
men jeg fik dog ingen flere, og hvor hyggeligt det end
kunde vcere at have to Smaaviger, som jeg var glad
iat undervise, saa var det dog, som Skole betragtet,
meget nedslaaende. Jeg kunde ikke lade mine Elever
„bytte Pladse" og neppe kunde der blive tale om at
vcere Nnmmer 1 eller 2 i Klassen. Desuden, skjont
mit Maaltid var blevet baade knappere og daarligere,
da mit Elevantal formindskedes, saa var der dog 6t
Punkt, som ikke kunde overskrides, og jeg bemcerkede
snarere af Mrs. Becks Vcesen end af min egen Svaghed,
at jeg nceften havde naaet denne Gramdse. Visse Folk
taler stort om at bevare sin Selvagtelse og Uafhæn
gighed under alle Omstændigheder. Jeg kan ikke ræ
sonnere med dem, men dersom de har Ret, maa det vcere
en Regel med mange Undtagelser idetmindfts ved
jeg, at jeg var en af Undtagelserne. Jeg kjcempede
haardt imod, men jeg folte, at med mine Omstændig
heder forvcerredes ogsaa mine indre, og selv om min
moraMe Natur ikke led Skade, begyndte dog miue mo
ralske Klceder, saa at sige, at blive meget lnvslidte og
lurvede. Og det var det Vcerfte af Alt.
Jeg bestrider saa noie dette Afsnit i mit Liv,
fordi det staar saa levende for min Sjcel. Det var
ikke det at spise Gryngrod uden Melk til Frokost eller
Poteter og Melk til Middag, eller tynd The med tort,
gammelt Brod til Aften, fom var det Vcerfte, men at
det gik nedad, nedad, nedad med mig, brcendte sig ind
i mit Hjerte, og jeg var mig ogsaa bevidst, at medens
jeg vanemcessigt udforte alle mine religiose Pligter,
eiede jeg dog rkke et Fnug af fand Religion. Sandt
at sige, havde alting tabt sin Magt og Virkelighed for
mig. Til Skolehuset kunde jeg ikke gaa saa ofte fom
for aldrig uden naar Mr. Meikleham sandsynligvis
ikke vilde vcere hjemme. Ikke at han nogensinde ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
