Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- 1. Norsk Skydslovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1. Norsk Skydslovgivning.
Der er neppe nogen Statsindretning i vort Land, som har mødt
saa megen Uvillie, som Skydsvæsenets Ordning. Denne Misfornøjelse
er visselig meget beføjet. Skydsvæsenet er byrdefuldt for de enkelte
Borgere i vide Strækninger. Det kræver tillige store Summer saavel
af Statens Midler som af Kommuner og mindre Afdelinger, hvorved
Byrderne end mere forøges. Man har flere Gange faaet Forandringer
i Skydslovgivningen, men Byrderne er ikke lettede. Dette maa formentlig
komme deraf, at man ikke har angrebet den Grundvold, hvorpaa
Skydsvæsenet i 1816 ordnedes, men hovedsagelig bygget videre i samme Retning
med mere eller mindre afvigende Afændringer. Jeg tør antage, at man
er enig med mig i, at det er en Undersøgelse værd, om vor nuhavende
Skydslovgivning er god eller slet, og, hvis det sidste er Tilfældet, at
paapege hvad der bør gjøres. Bestræbelserne i de efterfølgende Blade
skal derfor gaa ud paa at vise: hvordan den dansk-norske og norske
Lovgivning i sine Hovedtræk har været og er, og hvad dens Virkning har
været; hvordan den danske og svenske Lovgivning er, samt endelig
Sammenligninger mellem de forskjellige Landes Lovgivninger og til Slutning
Vink om hvilke Grundsætninger en vordende Skydslovgivning bør
bygges paa.
Forinden jeg gaar over til den egentlige Sag vil jeg med nogle faa
Ord paavise Statskassens nærværende betrængte Stilling for at vise
Nødvendigheden af at formindske dens Udgifter.
Af Regjeringens Udkast til Rigets Indtægter og Udgifter i det
kommende Treaar sees, at Udgifterne ere anslaaede til 4,930,000 Spd. aarlig.
En lige Indtægt har Regjeringen gjort Regning paa; men dog ikke uden
store Tvivl. Dette fremgaar især deraf, at den virkelig har foreslaaet,
at “saafremt Statskassens Indtægter skulde vise sig utilstrækkelige til
Bestridelse af de bevilgede Udgifter, bemyndiges Regjeringen til paa bedst
mulige Vilkaar at optage Laan for Statskassens Regning paa indtil
600,000 Spd.“ Endvidere foreslaar Regjeringen, at den gives
Bemyndigelse til at afhænde Statskassens “Hypothekbankforskrivelser, forsaavidt
fornødiges, til en lavere Pris end 92 for Hundrede af deres Paalydende“ [1].
I ethvert af disse Tilfælde vil Staten komme mere i Gjæld til Udlandet.
Statslaan vil vel blot kunne ske udenrigsk, ligesom Afhændelse af de
[1] Se kgl. Forslag S. No. 3, S. 434, 1859.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 23:12:08 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/skyds/0007.html
