Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Norsk Skydslovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
bet ogfaa itnderføgeS, hvorvidt det maatte være hensigtsmæssigt, at
ud-fondre SkydSlovgivitingen om private Rejfende Sra SkydSlovgivningen
om offentlige TjeneftemændS RejSer. Derved fik man friere Hænder
angaaende den førfte til at ordne den mer efter Tid og Omftændigheder.
En Del af de UdredSler, Kommunerne overtager fra Staten, vil formentlig
kunne indvindes for Kommunerne ved en fornuftigere Ordning af
StydS-lovgivningen angaaende private Rejfende. Nu foraarfageS nemlig Tilfkudet
til de fafte Skifter ügefaavel ved private Folks Rejfer, fom af offentlige
TjeneftemændS, og derfont det er faa, hvilket visfelig er utvivlfomt, at
der rejfer ^lere i private end i offentlige Anliggender, da fker Tilfkudet
mere for de privates end for de offentlige TjeneftemændS Skyld. S)c
Sidfte maa frem, det er vift; for dem bør der gjælde
færegneBeftem-melfer, og Folket maa forfaavidt finde fig i nogen Byrde. ^)tne flfaC ogfaa
lunne komme frem ved SkydS, men Folket er for deres Vedkommende
efter fornuftige RetSgrnndfætninger ikke forpligtet til at paatage fig nogen
Byrde uden mod virkelig Erftatning, hvorved Byrden ophæves. Dette
maa naturligvis fke efter et Skjøn, fom i mer eller mindre Mon kan
afvige fra det Rette, men tilnærntelfeSviS kan og bør Erstatningen være
Saa rigtig, at der ikke vil være megen Grund til Klage. Den Sætning,
at fornuftretlig er Jngeit forpligtet til at opofre noget af Sit for private
Rejfende, bør nærmere forklares.
Den private Rejfende gaar fine egne grinder. Hau fer ^aa
fin egen Fordel. Naar han ikke fornærmer Andre, da er der paa hanS
Færden intet at udfætte. At han, faa godt han formaar, flytter fine
egne Anliggender, vedkommer ikke Opfidderne i de SfydSlag eller
Kom-numer, hvorigjennem han drager Sor at naa Sit Maal. De er Strængt
taget ikke ham mere ffylbig end han dent. Forlanger han deres TjeneSte
Saa er de berettiget til at Svare: javel, mod virkelig Erftatning ffat det
Ske, — og med et Saadant Svar maa han være tilfreds. Dette hører
til Arbejdets Ordning. Den, Som ejer Tingen, hölder den i en vis Værdi.
Det beror da paa Kjøbereit, om han vil give det Forlangte. Giver han
dette, da er han dermed bedre tient end med at beholde fine Penge, og
den, fom afftaar Tingen, cr bedre tjent nted Pengene end med Tingen.
Dette gjælder Saavel virkeligt Salg Som Leje for Brug i eu vis Tid.
J ltæroæreude Tilfælde er det Leje for Brugeu af Heft, Baad o. f. V.
For-nuftretüg er det med dette, fom uaar Nogen vil kjøbe et ’w Kaffe, en Td. Byg
eller Hvadfomhelft: Sælgeren Sorlanger, Kjøberen giver, og Begge er
tjent med Byttet. Ligefaa urimeligt, fom det er, at Nogen fkulde være
forpligtet til at afftaa Korn eller andet under fin Værdi, ügefaa
uri-meiigt er det, at Ejeren af Heft fkal være forpligtet til at afftaa den
mod fin Villie til Privates Brug, og det deSudeit mider ett Betaling,
der er virkelig Erftatning. Enten dette rammer Enkeltmand eller
Kom-muner er i fit Væfett det famme: det er oprørende. Og dog hænder
det daglig, at Heft maa leveres imod EierenS Villie for mindre end
virkelig Erftatning. Men endnu Værre: der gjøres Beflag paa Man-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
