Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Norsk Skydslovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
Kant følte, at man for det førfte kunde tie. De SkydSgodtgjøretfebe*
rettigede gik fuldftændig af med Sejeren, Som man naturligvis kau vide,
naar man fer hen til Storthingets daværende Sammenfætning.
Stor-thingets Bcflutuiuger har i det Store taget beftandig været Udtryk af
deres JntereSfer, der var de Raadende paa Thiuget. Aldrig har dette
tydeligere fremftillet fig end ved SkydSloogivniugen og Sportelloven.
J 1821 begyndte Regjeringen alt at beklage fig over de ftore
SkybSud-gifter, faaat „HanS Maje[tæt" figer: „at SfydSitdgifterne for Rejfer i
offentlige Anliggender er ftegne til Saa betydelige Summer, at
Almen-hedens Tarv fordrer dem indfkrænkede ved Lov,"’) og endda naaede
de ikke op til mere end 19,600 Spd. aarlig. Senere fik man Se noget
andet, og uagtet der af og til hørtes lidt Knur, faa var det dog font
man vænnede fig tit det Unaturlige, og vilde Saa Smaat forfvare de
oprindelig upaaregnede SfydSindtægter fom noget, der burde regnes til
de offentlige TjencftemændS „Emoütmeuter"2) (d. e. Biiitdkoinfter). Men
Folkets Sunde Sands Saa og følte at dette var galt: Skatteyderne faa
det i Skattebøger eller Regnffaber eller „RepartitionSplakater"
(Skatte-udligning Sor dr e); de følte det i pungen — den blev flunkett; de kunde
Skjønne det paa Vedkommendes mange Rejfer. Mangen Gaardbntger
tæukte vet Som Saa: førft maa jeg bringe den RejSende frem mod
vet fitau Betating, dernæft ffat jeg feto deltage med i paatagt Skat
for denne Betatings Skytd, dette kan jeg forftaa; men endeüg fif ei t
jeg være med at betate for ^>eft, font den Rejfende aldrig har benyttet.
— Dette fidfte tykkedes ham at gaa over atle rimelige Grændfcr. Dog
fetv dette lader Sig forklare, uaar man Ser hen tit de Meninger, S°m
gjorde Sig gjældende. Vedkommende Udvalg i 1821 ytrede i Samklang
med foregaaende StorthiitgS Beftutninger: „SkydSindretniugen er
ordnet biot tit Nytte og Forbet for de Rejfende, ikke for at fkaffe den
Sfydsforrettende noget at fortjene" 3)–. Det fkimter ikke
utydeligt igjennem, at naar „biot" dc Rejfende kan have „Nytte og Fordel,"
da er HeuSigten opnaaet; de Andre kan det være det Samnte med, de er
fra gammel Tid af vant til at lade fig betragte font H°veriforptigtebe.
For disfe gjælder kun den givne Ret; de forftaar fig ikke paa den
natur-lige — veed ikke dens evig berettigede Fordringer. At Skydsvæfenet
imidtertid er oprettet tit de Rejfendes „Nytte og Fordel," dette erkjen*
deS; ntett det bør ikke være fom nu, at denne „Nytte og Fordel," for
en ftor Det Sker paa Andres BetoStning, det vit Sige, tit diSSeS Skade.
SkydSvæSenet knude være Saa indrettet, at det var tit „Nytte og
For-det" Sor de private RejSende, uden at være de SkydSptigtige etter
Kom-muueit eller Staten til Skade. Dette vilde være Tilfældet, naar de
Skydsfende fif „fuld Erftatning" Som ved andre Eypropriationer (tvungne
ASStaaetfer), Sont ved Kjøb og Salg, hvor begge er eller t alt Fatd for-
©torttøngerø. 1821, 3uli, 435.
*) S)o. 1836, 3uli, 246, WlaxtS 281.
s) ©o. 1824, Sftai, 706.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
