Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Norsk Skydslovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
SkydS med et Større Antal Hel"te eller Rofolf, end der paa
Rejfen virkelig er benyttet." Herpaa fulgte Anordningen’). Hvad
gjorde itu vedkommende Udvalg? JftcdetSor at det med Glæde Skulde have
grebet Anledningen tit at faa væk "hilt forhadte Ret" gjorde det netop
det Modfatte: det inbfttttebe enStemntig paa, at ben "forhadte Ret"
frem-deleS fkutde vedblive, og Storthinget fulgte trolig i det af Udvalget aitvifte
Spor. De højbjcvtefcc Tanker [»ut bcfjæfcbc Tbhtget i 1836 c] 1!dvc,.lAot
i 1839, var fulbftænbig bortdunStede. Man var bleven Sig bevidft, "at
det kjære Bej’taaende (ikke det Gamle) var til "dobbelt Fordel", mærk
vei — for dett SfydSgodtgjørelfebcrettigede, og at hatt i fin Ædelmodighed
ved felv at "beholde de tillagte Emolitmentcr" kunde vife, hvor gjerne
han vilde, at "de SkybSpligtige’ffuldc forSkaatteS for ett ftor Del aS
deit dcttt paahvilende SkydSbyrbe." Ja forffaaneS? det Var naturligvis
den dybtliggende Tanke — fMde vi tro! Til Uheld ftger Samnte Udvalg
paa et andet Sted: „Følgen af, at §§ 6 og 5 i Lovene af 1821 og 1824
ophæves, vit fandSyttügviS blive, at de RejSende ikke fotn hidtil ofte
har fkeet, lader fig nøje med ringere Bekvemmeligheder, ettb de har
Ret tit at fordre, uten vit benytte det fulde Antal Rofolt eller Hefte’
hvorved Befparelfe ikke vil opnaaes"2). Hvor blev nu Skaanfelett af?
Nej, Udvalget har tydeligt lagt for Dagen hvad Vedkommende egentlig
vil: enten vil de "beholde" godtgjort Udlæg, font aldrig er fkcet, eller
vil de benytte "det fulde Antal "Rofolf eller Hefte," "forø hidtil ofte"
ikke behøvedes — dette er Sagens inderfte Kjerne, deri hænger den, og
deri vil dett Sont et Btybjerg hættge med al fin Tyttgde, indtil Folkets
JStedtrædere danner et Sandt Udtryk af Folkets Villie. J 1845 kont
imidlertid ingen Lov iftattd, og Som det bar til, funde det jo være
det jamme. J de Tider, da Storthinget højhiertet lagde Sra Siø
Uniformen, — da vitde tttan rette paa Sagen; faafttart Storthinget
atter tog paa Sig denne, hørtes der rigtignok adskilligt Godt Sra
vedkom-mende Udvalg, men Sont ikke ledede til noget virkeligt Udbytte. Jmidlertid
optog Regjeringen Tanken med ramme Alvor, — mett da var det Sor
fent. Den modfatte Mening gik fejerrig gjennem Udvalg og
Stor-thing — og Sagett faldt, og nu forfvareS det Unaturlige uden BlnSel
Som noget, der ikke engang ønffeS at være anderledes. Det ffal Senere
paavifeS, hvorledes den banffe StyrelSe paa ett gattfTe anden Maade har
forftaaet at ordne Sagen naturligt til Gavn for de Rejfende og uden
Skade for Folket. Paa. Stortingene i 1848 og 1851 kom neppe noget
Forflag i den antydede Retning paa Tale og i 1859 kunde faadattne
Tanker ikke finde ringefte Gehør; den kongelige Komntisfjon kunde Sligt
aldrig falde ittd, og Storthinget gad ikke høre derpaa. Det er forhen
omtalt, at Lovett af 1816 udvidede de Rejfendes Ret til at kumte
for-lange befordret ftørre Læs ettd forhen. Forøgelfe aS Tyngden i andre
*) ©tort^inggrø. 1845, 4be ®el, Ko. 57 11.
2) ®o. 1836, 3uti, 244—245.
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
