Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Norsk Skydslovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sont Bevis for, hvorledes det nuværende flet indrettede
SkydSvæ-fen trækker det Ene efter det Andet med fig til Omtoftning for Folket,
kan tjene Beftræbelferne efter at faa det derhen, at de til
SkydSgodt-gjørelfe Berettigede kan fortjene noget atpaa Ved at rejfe med Dampfkib
eller paa Jeruvej. J 1851 beftemteS det, at naar nogen Saadan rejfte paa
dett Maade, da fkitlde Udlægget erftatteS ham. Dette var netop en
Beftemntelfe, der var grundrigtig, og hvoraf der findes faa i vor
SkydS-lovgivning. Men juft derfor var dett for god til at blive ftaaende og
maatte rokkes, font Tilfældet har været ntcd de bedre Beftemmelfer t
SkydSlovgivningett. Den fidfte kongelige Komtnisfiou har fundet ttd, at
agfaa her burde Vedkommende begimftiges. paa Jeruvej er Perfonfrag=
tett paa førfte piadS 24 tø for Milen. De meft Begitnftigede fkitlde
faa erftattet 108 tø, de mindft 36 tø. Paa Dantpfkib er Perfonfragten
12 tø for sømilen, de meft Begitnftigede er foreflaaet at faa 72 tø, de
mindft Begitnftigede 24 tø. Storthinget dømte og kjendte for Ret, at
Begunftigelfen kunde uedfætteS ett Smitle. Derfor beftemte det, at paa
Jernvej ffal det MeSte være 69 tø og det Mindfte 30 tø, og paa Damp*
fkib ligeledes fra 46 tø ned til 20 tø, alt for Milen. Dette er endda
tildels det 3 til 4 dobbelte af Udlægget; „videre bør matt ikke drive det."
Ved omhandlede Beftemntflfe i LovbefintningettS § 11 er dog det opnaaet,
at Vedkommende mt er lovforpligtet til at rejfe med
Dampindrctuin-gerne naar Rejfens Maal tilftedcr dette, fordi § 17 i Lovett af 1851
ophævedes, og derved kom § 26 til at virke i fitt hele F^de. Da
Damp-kraften faa ntcget udvides, kan det godt fkjøtttteS, at ntatt ogfaa der bør
kittttte tjene noget ltbett Arbejde; tlji ofte fer matt, at Størretfen af
Arbejde og Fortjencfte ftaar i omvendt Forhold faaledeS, at det mindfte
Arbejde giver ftørft Jndtægt. Det gaar i alt Fald ikke an, at flippe
dett Sordetagtige LattdrejSe eller VattdfkydS uden at Saa ErStatning i en
Sont det feeS tildels mangedobbelt Fragt. At Storthinget i 1859 trolig
fulgte det attvifte Spor, maa ikke forundre, naar man ved hvor
mægtig JntereSferne holde Tag der, hvor der er noget Materielt at vittde
i vor materialiftifke Tid. H0vedbeftræbclSerne er itu i alle Retninger:
Tillæg og atter Tillæg og Dyrtidstillæg (1857) og Gagetillæg, ligeSom
det ttcefteit er alene de offentlige Tjeneftcmættd der katt gjøre Fordring
paa „Jordens Goder" for at kunne „leve" paa fitt „ftandSmæS=
fige" Vis, det vil ofte fige, over Evne; tyi Enhver fætter ftray
Tæ-ring efter Næring og noget derudover. Det er ellers ett mærkelig
Fore-teeife i vort offentlige Liv, detttte SkydSgreje, jo længere tnatt arbejder
med den, defto ntere koftbar gjør man den, defto længere fjerner man
fig fra det fande Maal, matt fkitlde tragte efter. Dette Maal er, at
Skydfett for privates Vedkommende kunde bære fig felv, og
at de effeittlige Tjetteftentænd fluide blive befordrede uden
Tab, men ogfaa uden Vinding. Hvortil fører det, at Private kau
kræve fig befordret uden at yde fuld Erftatning? Til intet mindre end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
