Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Sammenligninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
famme blev i det Væfentüge kun antaget 2 Dele: om Begunftigetfe for
de offentlige Rejfende paa Dampfærdfelen, famt om UdfkrivelSe af en
Skydsfkat paa Ståt og Amt o. f. v. nedad. De Myndigheder, der
har beftemt SkydSlovgivningen i Danmark og her, har virket hver paa
fin Maade. J Danmark har det været den enevældige Konge, fom har
givet hele den nugjældende BefordriugSlovgivning. De til
SkydSgodt-gjørelfe Berettigede, paa Kongen nær, har der ikke haft Anledning til
felv at kunue danne Loven efter fin JntereSfe. Vi har jo her Seet, at
vor Regjering ikke har begyndt at flaa ind paa Uveje; den har Sor
faa-vidt lignet den danfke Enevoldsmagt. Den enevældige Konge kunde
umu-lig Sinde paa at beStemme, hvad her er fundet paa,< ügefaaüdt fom vor
Regjering oprindelig fandt paa Sügt. Den danfke Kvnge handlede uaf=
hængigt af intereSferede SidehenSyn. Hog gjorde flere Attraaer Sig
gjældende paa hvert enefte Udviklingstrin af Loven. Derfor er det
kom-met dertil, at vort StydSvæfeit er Saa umaadeligt koStbart, faa
byrde-fuldt og dog faa flet.
Efter faaledeS mere i Almindelighed at have betragtet de forskjellige
Lovgivninger, vil det være hensigtsmæssigt enkeltvis at fammenStille nogle
Dele aS hvert Lands Lovgivning og hvortil de have ledet.
1. Den BeStemmelSe i den norfke Lovgivning, at de offentlige
Tjene-ftemænd er berettigede til Godtgjørelse for et vift Antal Hefte enten de
benyttes eller ej, leder til, at mangen En har Søgt at bringe det dertil,
at Saa rejfe faa tidt fom muligt, og om muligt noget mere. Man vil,
fom en Toldembedsmand i Kristiania nylig har Sagt i en anden
Anled-ning, udbringe Saa meget Som muligt til Sin Fordel1). Enhver
For-højelSe i SkydSbetaüngen og ethvert faft ©lifte, fom oprettes, er et
Til-læg til de offentlige TjeneftemændS Fortjenefte, naar de enten fpare noget
af Hefteantallet eller de felv har Hefte paa Gaarde, fom Staten har
givet dem til Brug i deres EmbedStid. F°r at Opretteren aS fafte
Skifter ikke fkulde paabyrde Ståt eller Andre ftørre Udgifter end
nødven-digt, foreflog en Repræfentant i Lagtinget i 1859 Følgende:
„Naar ofSentüge Tjenestemænd paa RejSer i oSfentüge Anliggender
eller paa Rejfer i private Forretninger ikke benytter fafte Skifters Hefte
til deres Befordring, fkal deres SkydSgodtgjørelSc, forsaavidt t>e tilkommer
faadan, beregnes efter den ved TilfigetfeSfkifter beftemte Betaling,
hvor-imod Regningerne over deres SkydSgodtgjørelfe, naar denne er beregnet
efter SkydSbetaüngen ved fafte Skifter, fkal indeholde Bekræftelse om,
at faft SkydS virkelig er benyttet"2).
Men hatt fik Moro. En hel Sverm af „tynde" og tykke Ord regnede
ned paa den Driftige, der turde røre et øine Gran ved Skydsvæfenets
for Nogle yderft heldige Udvikling. Forflaget var naturligvis for lige*
fremt til at kunne antages af en Forfamling, der befjæleS af Saadanne
Meninger, fom der udtaltes.
©e 3nbfi. Stfo. 45 162, 1859.
a) ©e Sagtlmigettbenben 9Zo. 8 59, 1859.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
