Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fra mellemeuropa trængte denne skik ind i
Danmark og Sverige. I det førstnævnte land ser vi, at
allerede i det 15de aarhundrede begyndte de større
adelsmænd at opta slægtsnavn efter tysk forbillede.
Vi har saaledes, for at nævne et kjendt eksempel,
Hartvig og Henrik Krumedike, begge vel kjendte i
norsk historie. Vi har danske slægter som Lykke,
Lange, Friis o.s.v. Og flere av disse adelsmænd
kom til vort land som kongelige embedsmænd, især
som lensherrer. I Sverige finder vi det samme. Vi
har Sture-slægten, Vasa-slægten, Sparre-slægten o.s.v.
Det var særlig Danmark, som paa grund av
forbindelsen mellem landene kom til at øve indflydelse
paa navneskikkene hos os. Eksemplets makt virket,
og ikke det alene, men en hel del danske slægter
flyttet ind i vort land og smeltet sammen med vort
folk. En stor del av de slægter, som vi senere
møter i norsk historie, og som nærmest maa
betragtes som norsk, da de gjennem flere slægtled
hadde bodd i landet, viser sig ved nærmere
undersøkelser at være oprindelig indflyttet fra Danmark.
Dette vil man faa anledning til at se nedenfor.
Dette var en nødvendig følge av de politiske
forholde. Den dansk-norske regjering foretrak i
alle fald i den ældre tid indtil midten av 1700-aarene
ved alle anledninger danske og tyske embedsmænd
fremfor norske. Kun sjelden kunde en nordmand
vente at faa et embede som befalingsmand eller en
lignende stilling, og som følge herav gik de gamle
norske slægter tilbake og forsvandt i folkets store
masse. Selv prestene var for en stor del danske.
De gamle norske presteslægter synes at være utdød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
