Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
særlig var de høierestaaende i samfundet som optok
denne navneskik.
Jeg vil nu nærmere paavise, hvorledes
utviklingen artet sig i vort land. Det er et meget
interessant avsnit i vore navneskikkes historie, som vi her
vil komme til at stifte bekjendtskap med, og enhver,
som ønsker nærmere at trænge i vort folks ældre
historie, maa gjøre sig bekjendt med forholdene.
Jeg skal nu nævne en del av de mest bekjendte
slægter i vort land i den ældre tid, d. e. slutningen
av middelalderen og begyndelsen av den nyere tid.
Jeg vil begynde med Giske-ætten. [1]
Stammefader Finvid Fundne.
Hans søn Torarin Bullibak.
Dennes søn Arnvid.
Hans søn Arnmod Jarl. Efter ham kaldes ætten
Arnemødlinge-ætten. Som vi ser, har tre av dem
sit kjendingsnavn og rimeligvis har den fjerde ogsaa
havt et.
Derefter følger saa Arne paa Giske av
Arnemødlingernes æt. Han hadde 5 sønner som i
sagaen benævnes Kalv Arneson, Torberg Arneson,
Fin Arneson og Arne Arneson, foruten en som
døde ung. Torberg hadde sønnerne Øystein Orre,
som faldt ved Standfordbro i 1066 og Øgmund
Arneson, som hadde sønnen Skofte Øgmundsson,
hvis søn var Øgmund Skofteson. Arne Arneson
hadde sønnen Jon Arneson som var gift med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
