Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
foruten farsnavnet ogsaa tilføiet gaardens navn, hvor
man hadde sit hjem, som Lars Pedersen Berg; ved
denne betegningsmaate var personen nøie betegnet,
da det i almindelighet sjelden hænder, at der paa
en gaard er to mænd med samme fornavn og
farsnavn.
I alle disse tilfælde er dog stedsnavnet kun at
betragte som et tillægsord, der løst er knyttet til
personens navn for nærmere at betegne ham.
Stednavnet er endnu kun at betragte som en
tilfældighet, som skifter med opholdssted. Naar en mand
flyttet fra en gaard til en anden, tok han den sidste
gaards navn som tillægsnavn.
Herved er man inde paa en ny maate at danne
slægtsnavn paa. Vi kan spore dette allerede i
middelalderen ved forskjellige slægter. Slægten paa
Finnin betegnes almindelig som Finneslægten og
det heter altid Peder paa (á) Finnin og lignende.
Den ovenfor nævnte slægt paa Losna kaldes
Losna-ætten og vedkommende benævnes Erlend
Filippussøn paa Losna, Eindride Erlendssøn paa Losna
o.s.v. Det samme gjælder Sandvin-ætten. Mændene
kalder sig Peder á Sandvin. Det er tydelig at merke,
at stednavnet i disse og andre lignende tilfælde staar
paa overgangen til at bli et slægtsnavn; hadde man
fulgt denne linje, kunde vi ha faat bestemte
slægtsnavn, likesom man i andre lande som Tyskland
f. eks. fik slægtsnavn av slægtens stamgods eller
borg.
Men man fulgte ikke denne linje som ovenfor
er paavist; man optok farsnavnet. Det var først i
den nyere tid at stednavnene paany dukkede frem og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
