Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
(Solvorn), som omsatte sit hjemsteds navn til
Pa-relius (græsk: ved eller mot solen).
Mange av disse navne, kanske de fleste forsvandt
med den første bærer, men andre havde
levedyg-tighet, og mange har holdt sig til den sidste tid.
Norge laa langt ute i periferien av den lærde
verden, og de her omhandlede navne hadde derfor
vanskelig for at trænge ind hos os. I Danmark
var de talrikere og end mere i Tyskland.
Man kunde være tilbøielig til at mene, at disse
navne, som laa saa fjernt fra vort folk, ikke kunde
øve nogen indflydelse paa vore navneskikke. Heri
tar man dog feil; de har i virkeligheten øvet en
betydelig indflydelse og det i en meget uheldig
retning. Denne utgik fra prestestanden, som stod
folket saa nær, og som det saa op til. Herom vil
der bli ’nærmere tale nedenfor.
En hel del av disse navne gjenfinder vi rundt
om i landet. Et karakteristisk eksempel har vi fra
Jølster, hvor det latinske navn Crispinus er
almindelig brukelig. Det skriver sig fra en prest av dette
navn for omkring en tre hundrede aar siden.
Jeg skal nedenfor gi en fortegnelse over en del
saadanne navne. Enkelte av dem har muligens
ikke været brukt hos os.
Adolfinus. Ole A. Prest i Trondhjem 1673.
Bekjendt er Griffenfeldts bemerkning om
ham under hans Dimisprædiken: „Ole
Adolfinus vox stentore, res mala nixa, ging
doch so hin." (Stærk røst, slet
sammenhæng, gik dog saa nogenlunde).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
