Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Linerlen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Linerlen 19
set noget til paa en stund, den er vel paa utflugt for
at se sig ut vinterkvarter.
Saa er det en morgen i førstningen av septem-
ber, straks det er blit lyst. Paa sætertaket er de
to erlefamilier samlet nu — fjorten i tallet. De
gamle har stevnet til møte, idag skal de dra ned-
over mot bygden for at træffe naboen fra ifjor og
se om det ikke er paa tide at dra mot de sydlige
lande.
De sitter stille og ser sig om, har likesom ondt for
at forlate alle de deilige minder fra i sommer. Der ser
de ogsaa røskatten, den er kommet hjem; men nu
staar den ute paa røsen, og dens pels er næsten blit
hvit. De vet ikke rigtig om de skal synes synd paa.
ham at han ikke kan følge med, eller misunde ham at
han er slik skapt at han kan bli.
Saa slaar erlefar en kvidder og løfter sig paa vin-
gene. De andre følger. De flyr tæt forbi røskatten og
kvidrer et melankolsk farvel.
Han blir staaende og se efter dem, til de som en
stripe forsvinder nede i lien. Saa smutter han ind i
røsen, det sidste man ser, er hans sorte haletip, som
blir borte, og saa er det stille paa sæteren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
