Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paa kirkefærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 Paa kirkefærd
De andre lo. Ola begyndte at skjælve i mundvikene
saa de graa skjegstubber rystet, og saa sa han med
sagte og skjælvende stemme:
«Jeg hadde slitt mange økseskaft jeg, før —» længer
kom han ikke, for stemmen svigtet.
Jens saa igjen paa ham, syntes saa synd i ham fordi
han saa saa gammel ut. Og med det samme gik det
ogsaa op for ham at de to sat sammen nederst, at de
ikke var som de andre, og at de var de ringeste her,
som de andre turde gjøre løier med. Han fik slik
inderlig lyst til at hjælpe den gamle og saa sa han:
«Naar du, Kraakaaper, har slitt saa mange Øøkse-
skaft som han, saa tror jeg knapt du kan tygge grøt
engang —, men du sliter vel ikke haardt paa dem, kan
jeg tænke.»
Nu Io de andre av Kraakaaper, og han reiste sig fra
bordet i fuldt sinne; men fra den stund var der
ubrødelig venskap mellem de to lægdkaller, Jens og
Ola, og det faldt sig da ogsaa slik at de fik kammers
sammen.
Og Jens kom ikke til at angre paa det. For det var
nu saa urimelig meget rart Ola kunde fortælle om
gamle dage, baade fra den tid han var husmand hos
gamlepresten — ja, han som var der i bygden endnu
— og længe, længe før, da han var gjætergut og saa
bjørn, og eftersom han fortalte, var det som han
hugset mer og mer, saa det aldrig blev ende, ja til slut
hugset han endog gamle viser om riddere og troll og
prinsesser, saa en skulde aldrig hørt saa meget rart.
Men saa hadde ogsaa Jens noget at fortælle, for han
kunde læse baade i bøker og aviser, — han visste om
folk som kunde flyve i luften, og skibe som kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
