Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pelle lever og har det godt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pelle lever og har det godt 83
med ham var det bare lystighet og fjas. Men han gav
sig heller ikke av med kameraten: «Det er als inte
humør i Pelle,» sa han.
Alt eftersom dagene gik, begyndte Per mer og mer
at spekulere paa Pelle, gjorde sig ofte erender nedenom
gaarden og kom nærmere og nærmere. En dag kom
han saa nær at han saa Pelle sat og graat.
Han vaaget sig til og spurte:
«Hvad graater du for?»
Pelle saa op:
«Fordi jeg ikke kan skrive. Og ikke faa skikket bud.»
Den dag blev Per sittende længe og fik vite meget.
Pelle længtet hjem, saa han ikke kunde tænke paa
andet. Og det var kommet over ham, i det samme han
kom ind paa gaarden her og kjendte høiduft, akkurat
som hjemme. Det hadde ikke været slik mens han
var i krigen og slet saa ondt at han næsten stupte.
Men da kunde han ogsaa, hver gang nogen drog hjem-
over, skjære et kors i en stikke og sende til mor. Det
betydde: Pelle lever og har det godt. Men nu trodde
mor, som sat hjemme paa torpet med hans to yngre
søskende og svalt, at han var død og aldrig kom igjen.
Dette tok Per saa underlig. Aldrig hadde det faldt
ham ind at svenskene hadde mor og søskende og hjem
akkurat som han:
«Jeg kan skrive,» sa han.
Han gik ind og fortalte sin mor det hele og sa at
han vilde skrive. Hun mente det nyttet ikke, det var
umulig at faa et brev frem til langt borte i Sverige nu,
selv om en hadde bud at skikke. Hun kaldte dog
Pelle ind til sig i kammerset og talte længe med ham
alene. Per saa at hun var blank i øinene da de kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
