Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 1. Hvad der holder Folk i Live - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
L
Der var engang en Skomager, som havde lejet
sig ind hos en Bonde ude paa Landet. Selv havde
han hverken Hus eller Jord, men da han sad med
Kone og Børn, maatte han se at slaa sig igjennem,
saa godt han kunde ved Hjælp af sit Haandværk.
Føden var dyr det Aar, og Arbejdet blev kun slet
betalt, saa hele Fortjenesten blev spist op. Sko-
mageren og hans Kone havde kun én Pels, som
de skiftedes til at gaa med, og den var tilmed saa
opslidt, at den hang i bare Laser, saa Skomageren
allerede paa andet Aar havde været paa Vejen til
at skulle kjøbe Skind til en ny Pels.
Hen i Efteraaret havde han lige faaet samlet
nogle Skillinger sammen: tre Rubler laa gjemt hos
Konen i Dragkisten, og selv havde han fem Rubler
og tyve Kopek til Gode hos Bønderne i Landsbyen.
Saa besluttede han en Morgenstund, at nu
skulde han da gaa til Landsbyen og se at faa
kjøbt Skind til en Pels. Efter Frokosten iførte han
sig Konens vatterede Kofte, tog en Vadmels Kappe
oven over, stak Trerubelsedlen i Lommen, og
efter endnu at have revet en Kjæp ud af Gjærdet
til at støtte sig ved begav han sig paa Vejen,
medens han tænkte; „Naar jeg nu faar samlet de
fem Rubler sammen hos Bønderne, lægger jeg de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
