Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 1. Hvad der holder Folk i Live - IX - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Men Børn faar vi ikke, saa jeg véd ikke, hvor-
ledes jeg skulde holde det ud, hvis jeg ikke havde
disse to kjære Smaapiger Hvor kan jeg saa vel
andet end at holde af dem? Jeg har ingen bedre
Glæde i Verden.
Konen tav. Med den ene Haand trykkede hun
den halte lille Pige ind til sig, medens hun med
den anden aftørrede Taarerne, som vædede hendes
Kinder.
Matrona sukkede dybt og sagde:
— Det er dog sandt, det gamle Ord: „Man
kan undvære baade Fader og Moder; men Gud
kan man ikke undvære."
Allerbedst som man sad og talte sammen paa
denne Maade, oplystes pludselig hele Stuen som af
Skinnet af et Kornmod henne fra det Hjørne, hvor
Michael sad. Alle vendte Hovederne om imod ham,
og dér sad han med Hænderne foldede i Skjødet,
med Blikket rettet mod Himlen og et Smil om
Munden.
X.
Saa snart Konen var gaaet med Smaapigerne,
rejste ogsaa Michael sig op fra Stolen, lagde Ar-
bejdet til Side, tog Skjødskindet af, bukkede for
Husbonden og Madmoderen og sagde:
— Farvel, I gode Mennesker! Gud har tilgivet
mig. Saa tilgiv I nu ogsaa mig.
Semjon og Matrona saa’ med Undren, hvor-
ledes det lyste af ham ved disse Ord. Semjon
rejste sig, bøjede sig dybt for Michael og sagde:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
