Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 2. Gudsønnen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bonden svarer:
— Vorherre har skjænket os en Søn til vor
Ungdoms Glæde, til vor Alderdoms Trøst og til at
bede for vore Sjæles Frelse, naar vi selv ikke er
mere; men jeg er saa fattig, at der i hele vor
Landsby ikke er én, som vil staa Fadder til
Barnet. Jeg er nu gaaet ud for at søge en Gudfader.
— Du kan jo tage mig, siger den fremmede.
Bonden blev saa glad, at han ikke vidste,
hvorledes han skulde takke denne.
— Men hvem skal jeg nu bede til Gudmoder?
spurgte han.
— Til Gudmoder, siger den fremmede, skal
Du bede Kjøbmandens Datter, som bor inde i
Byen. Hendes Fader ejer et stort stenmuret Hus
henne paa Torvet. Gaa Du lige ind i Butiken
til ham og bed ham om at lade Datteren faa Lov
til at kjøre ud og være Gudmoder til Barnet.
Det syntes dog Bonden klang altfor be-
synderligt.
— Hvorledes, siger han, skal jeg kunne gaa
til den rige Kjøbmand? Han vil ikke have noget
med mig at gjøre, og giver aldrig sit Minde til
at Datteren tager ud til mig.
— Gjør dig ingen Skrupler derover; men tag
blot ind til Kjøbmanden og bed om hans Samtykke.
Sørg for, at alting kan være færdig til Daaben
imorgen. Jeg skal nok indfinde mig.
Bonden vendte nu tilbage og spændte for,
hvorpaa han kjørte ind til Kjøbmanden i Byen.
Her satte han Hesten og Vognen ind i Gaarden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
