Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 2. Gudsønnen - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
og samtale med Folk, som komme for at hente
Trøst hos ham.
Det forekommer ham, som det Liv han nu
lever er det, som er befalet ham at gjøre, for at
kunne udrydde det onde og sone sine Synder.
Der gik endnu et Aar; men skjøndt han
ikke lod en Dag gaa hen, uden at vande Træ-
stubbene, var der dog endnu ingen af dem, som
bar Kjende af, at hans Møje havde frugtet.
Bedst som han en Dag sidder inde i Hytten,
hører han en Mand komme ridende forbi, syngende
en lystig Vise. Han gaar ud for at se, hvem det
kan være, og et lille Stykke fra Hytten faar han
Øje paa en kraftig ung Mand i smukke Klæder paa
en fyrig Hest med en kostbar Saddel.
Gudsønnen gaar ham i Møde og spørger ham,
hvem han er og hvor han skal hen.
Rytteren stanser og svarer:
— Jeg er en Røver. Jeg lever af at slaa Folk
ihjel paa Landevejen. Jo flere jeg slaar ihjel,
desto gladere er jeg, og desto lystigere de Viser
jeg synger.
„Hvorledes skal man nu udrydde det onde i
saadan et Menneske?" tænker Gudsønnen forfærdet.
„Jeg har let nok ved at tale med dem, der kommer
her af sig selv og angrer deres Synder; men han
her praler jo af det onde han gjør.
Gudsønnen vendte sig om og gik uden at sige
noget; men i det samme tænkte han ved sig selv:
„Hvad skal man nu gjøre? Hvis denne Røver
begynder at faa sin Gang her, vil han jo sætte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
