Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 2. Gudsønnen - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
Gudsønnen stillede sig i Vejen for ham, og idet
han greb Hesten ved Tøjlen, sagde han:
— Giv Manden fri!
Røverens Vrede vendte sig nu imod Gud-
sønnen.
— Har Du maaske Lyst til at dele samme
Skjæbne? raabte han med en truende Haand-
bevægelse: — Du véd, hvad jeg har lovet Dig.
Slip!
Men Gudsønnen lod sig ikke forskrække.
— Nej, siger han, jeg slipper Dig ikke! Jeg
frygter Dig heller ikke. Jeg frygter ingen uden
Gud, og Gud forbyder mig at slippe Dig. Giv
Manden fri!
Røveren rynkede Brynene, trak Kniven af
Bæltet, skar Rebene over og lod Kjøbmands-
sønnen gaa.
— Pak jer, begge to! raabte han til dem: —
og kom mig ikke for Øje en anden Gang!
Kjøbmandssønnen følte sig aldrig saa snart
befriet fra Rebene, før han pilede afsted det bedste
han kunde. Røveren vilde have redet videre; men
Gudsønnen holdt ham stadig tilbage, idet han
vedblev at formane ham til at opgive det slette
Liv, som han førte. Røveren blev holdende? og
hørte ham til Ende, hvorpaa han red bort, uden
at sige et Ord.
Næste Morgen, da Gudsønnen kom for at
vande Træstubbene, saa’ han, at den ene af de to,
som var tilbage, nu ogsaa var begyndt at spire,
og at der ligeledes voksede et Æbletræ ud af denne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
