Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 3. Hvor megen Jord har vel et Menneske nødig? - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
I Begyndelsen, medens Påkom endnu var be-
skjæftiget med at bygge og indrette sin Bedrift, var
han meget tilfreds med sit ny Opholdssted; men
efterhaanden som han levede sig ind i Forholdene,
fandt han dem dog ogsaa smaa og indskrænkede her.
Det første Aar havde han saa godt Held med
Hveden, at han fik Lyst til ogsaa at saa’ Hvede
næste Aar; men dertil havde han ikke Jord nok.
Der paa Stedet brugte man at saa’ Hvede paa
Brakjord eller paa Marker, som vare tilvoksede
med Gyvel. Et Aar saaede man og et Aar eller
to lod man Jorden ligge brak til den igjen blev
bevokset med Gyvel. Den Slags Jord var der altid
Lysthavende til, saa alle kunde ikke blive tilfreds-
stillede, hvad der stadig gav Anledning til Strid.
De mere velstaaende vilHe selv saa’ og kun Fattig-
folk maatte afgive Jorderne til Kjøbmændene for at
kunne betale Skatter. Påkom, som ikke kunde
styre sin Lyst til at saa’ Hvede, havde ingen anden
Udvej end at tage ind til Kjøbmanden i Byen og
forpagte et Stykke Jord. Hveden lykkedes; men Jord-
lodden laa saa langt fra Landsbyen, at man havde
hele femten Verst at kjøre før man naaede derud.
Saaledes gik der tre Aar, hvori Påkom stadig
vedblev at forpagte nye Jordlodder for at saa’
Hvede, og da det var gode Aar, tjente han ikke
saa lidt og kunde allerede begynde at lægge Penge
op. Det kjedede ham dog hvert Aar at skulle have
al den Ulejlighed med at skaffe Jord, lige som der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
