Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 3. Hvor megen Jord har vel et Menneske nødig? - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
Plads i en Kreds rundt om og gav sig til at be-
værte ham med Te og Kumys. Senere, da der
var bleven slagtet og stegt et Faar, opvartede
man ham ligeledes med Bedekjød. Påkom fik nu
sine Foræringer ud af Rejsevognen og fordelte
dem imellem Bashkirerne, som bleve overmaade
glade; først pludrede de længe sammen, hvorpaa
de gav Tolken Ordre til at tale for dem.
— De vil have at jeg skal sige Dig, sagde
Tolken: — at de er kommen til at holde af Dig,
og at vi har for Skik her, at vise vore Gæster al
mulig Opmærksomhed og gjengælde Gaver med
Gaver. Du har givet os Gaver. Sig nu, hvad vi
har, som Du synes om, at vi ogsaa kan give Dig
noget til Gjengæld.
— Der er ikke noget jeg synes saa godt om
hos jer som Jorden, sagde Påkom: — Hos os er
det knebent med Jord, og den vi har er udtømt og
duer ikke noget. Men I har fnldt op af Jord
og god Jord. Jeg har aldrig set saadan Jord i
mine Dage.
Tolken meddelte Pakoms Svar til Bashkirerne,
som nu igjen begyndte at snakke syv lange og syv
brede mellem hinanden, uden at Påkom forstod
noget af det alt sammen. Han saa’ kun, at de
var meget lystige og lo, medens de skreg i Munden
paa hverandre. Endelig kom de til Ro og vendte
sig om imod Påkom, idet de lod Tolken føre Ordet.
— De beder mig om at sige Dig, sagde han :
Tolstoj: Smaafortællinger Nr. 3. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
