Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 3. Hvor megen Jord har vel et Menneske nødig? - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
ikke desto mindre vedblev han dog at gaa, medens
han tænkte: „Man holder nok det Par Timer ud,
og saa har man jo hele Livet for sig til at ud-
hvile og have det godt i."
Som et Hus altid har fire Vægge, saaledes
mente ogsaa Påkom, at hans tilkommende Jordlod
ligeledes skulde have fire Sider. To af dem havde
han nu sikret sig, og da det var et forsvarligt
Stykke, tænkte han allerede saa smaat paa igjen
at dreje af til venstre, da der pludselig viste sig
en dejlig Eng for ham fuld af yppigt Græs. Det
gjorde ham ondt ikke at tage den med. „Den maa
kunne give udmærket Hør" tænkte han og vedblev
endnu at gaa lige ud til det Sted, hvor Engen
hørte op. Her gravede han et Hul og mærkede
det andet Hjørne. Da han var færdig hermed,
saa’ han sig om efter Højen. Luften, som var
bleven helt diset af Heden, havde lagt sig som et
bølgende Taageslør over Steppen, og det var med
Nød og neppe, at Påkom kunde øjne Folkene paa
Højen. „Jeg har nok taget lovlig meget ad den
Kant" tænkte Påkom; „der er ikke andet for, end
at jeg maa gjøre den tredje Linie lidt kortere."
Han lagde nu Vejen om ad den tredje Side og be-
gyndte at gaa raskere til. Solen viste allerede paa
Midaften, og han havde ialt kun gaaet henved to
Verst, siden han drejede af sidst. Der var endnu
fulde femten Verst tilbage, inden han kunde naae
Højen. »Nej", tænkte han, „selv om det ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
