Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 3. Hvor megen Jord har vel et Menneske nødig? - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
Flasken og Huen og kun beholdt Spaden tilbage,
som han støtter sig paa i Løbet. „Aa!" sukker
han igjen, „jeg har været for begjærlig og for-
dærvet det hele. Jeg naaer ikke derhen, inden Solen
gaar ned. „Stakaandet, som han var, havde denne
frygtelige Tanke nær taget Vejret rent fra ham.
Flan vedbliver at løbe. Skjorten og Underben-
klæderne klæbe fast til Kroppen, der staar i én
Sved; Munden er helt fortørret paa ham. Brystet
arbejder som en Blæsebælg, Hjertet banker som
en Hammer, og Benene ville knap lystre. Påkom
gruer ved Tanken om, at den voldsomme An-
strængelse maaske vil tage Livet af ham.
Han er bange for at dø, men han kan dog
ikke stanse.
„Hvis man stanser nu, man har løbet saa
langt, vil Folk jo kalde én for en Nar," tænker
han og vedbliver at løbe. Der er nu heller ikke
langt tilbage. Han hører allerede, hvorledes Bash-
kirerne skrige ham i Møde; deres Skrig sætter hans
Blod i et endnu hæftigere Oprør, og han anspænder
sine sidste Kræfter; men det er ogsaa paa Tiden.
Solen, der allerede har nærmet sig Jorden, staar
bag ved Taagen i Horisonten som en umaadelig
stor og blodrød Kugle. Endnu en kort Stund —
saa gaar den ned; men Maalet er nu heller ikke
langt borte. Påkom ser, hvorledes Folkene paa
Højen vinke ad ham med Hænderne og skynde
paa ham; han ser Ræveskindshuen, der ligger paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
