Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 SMAAPIGERNES BOG.
her og har det hyggeligt — far kommer ikke i kveld, det
er aldeles vist, nu lytter vi ikke mere efter stormen — kom,
saa skal mor læse noget for dere.»
Ingenting pleier at være saa morsomt som at høre mor
læse — hun gjør saa mange spetakler — men i kveld er det
ikke som hun faar det rigtig til. Af og til knager og brager
det slig i huset — at vi kunde tro taget vilde fare al.
Mor stanser læsningen — alle blir saa stille ser op
og lytter med blege ansigter.
Far kommer vel mere hjem til os, mor?» siger Lillegut,
som sidder sammenkrøben paa mors fang.
«Ja da, gutten min,» siger mor aandsfraværende — trykker
Lillegut tæt ind til sig og kysser det silkebløde haaret hans.
Pludselig blir døren revet op — der staar far i døraabningen
i fuld sjøhyre med sydvesten nedover ørene, og saa vaad at
sjøen render af ham. Straalende glad og frisk — et eneste
lyst smil!
Du verden for glæde! Sligt kan ikke beskrives.
Alle om halsen paa ham med et høit jubelskrig!
Men mor — hun la hovedet ned paa bordet og fik
graate.
Men hvorledes øunde han komme over fjorden i denne
stormen?
Hvorfor blev han ikke i ro der hvor han var, som mor
altid bad om?
«Nei, jeg var ræd at dere var rædde, jeg,» så far, «der-
for vilde jeg jo helst hjem. Saa fik jeg fat i en stor god
ottring og fem mand i skyds — ja, det saa jo lidt stygt ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
