Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66 SMAAPIGERNES BOG.
kjedlen ned, saa fru Smith var ganske mat af uro og
benauelse.
Men gamle doktor Winsnæs han forstaar at greie ham
storartet.
Kristian skriger og sparker og spænder og vil ikke
smøres med salve i hovedet.
«Aa det svier, aa det brænder, aa jeg er saa ræd, la
mig være!» «Ja, staar du ikke stille, gut, saa kommer du
paa raadstuen,» siger doktoren.
Da blir Kristian saa stille som et lam, for raadstuen de
er han ræd for.
«Naa da, din rasebaldur, var nu det noget at skrige for?»
«Nei, pyt san, det var ikke et gran vondt,» siger Kristian
nu aldeles straalende. .
«Ja, vær nu ikke saa rabalsk en anden gang, her har du
ti øre til kage.»
«Hurra hei! Tak for mig,» raaber Kristian og kommer
stupende nedover trappen og afsted til bageren.
«Jeg skal ha kage for ti øre, sukkertøi paa kjøbet og
skillingen tebars,» raaber han skøieragtig til jomfruen, som
kjender ham godt og ikke kan modstaa de søde straalende
øinene.
Ja, Kristian er en hjertetyv, og det er ikke muligt andet
end at le af ham, for han er jo i grunden saa sød og kjærlig,
men naturen gaar lidt over optugtelsen imellem.
Imidlertid gaar alt med det gode hos Smiths. Ris
vanker det aldrig i dukkestuen, nei saa civiliserte er vi da —
alle dukkerne har meget god forstand, og da taler man dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
