Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70 SMAAPIGERNES BOG.
og hvilte sig paa sin grønne silkechaiselongue, «jeg undres
paa hvor Smithen min er henne nu, bare det ikke blaaser
der hvor an er, tænk om han nu var her hos os og kunde
faa sig en kop god te sammen med os.» Idetsamme stikker
Marius den første hovedet ind af døren og siger:
«/Ærbødigst undskyldning, fru Smith — her er telegram,
fru Smith —».
«Telegram! Aa det er fra min egen Smith — aa han
er vist død, forlist baade han og «Balsfjordiana», raaber fru
Smith bleg og skjælvende. «Aa hvad skal jeg gjøre, hvis
Smithen min er død og borte!»
«Jamen far kan da ikke være død, hvis han telegraferer,
det kan du da skjønne,» siger Else, hun er altid saa fornuftig
og rolig af sig.
Fru Smith vinker mat med haanden — hun er altfor
betaget til at kunne sige noget.
«Faar jeg lov at se hvad der staar i telegrammet, mor?
siger Else.
Else aabner telegrammet og læser:
«Balstjordiana» og jeg kommer imorgen, ladet med appel-
siner, rosiner og sukkertøi. All right! Mange kys, længes
tidt — evig din Smith.»
Naa, det blev jubel!
Smaapigerne hopped og dansed og lo og sang, fru Smith
blev syg af glæde og maatte ha nafta, Marie kom ind for at
høre hvad som var paa færde, Kristian kom paa hovedet
nedover trappen, og da han fik høre den store nyhed, blev
han tosset af glæde, og fandt at anledningen var gunstig til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
