Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UNDER JUL. 85
det er jo ikke til at beskrive, hvorledes vi bruger lampeglas
— de gaar som varmt brød. Lamper og lampepudsning !
Berte staar og pudser og gnider i timevis for at holde
dem blanke og straalende.
Er det mørkt ude, saa lyser vi desto mere op inde, det
maa vi ha, ellers var det ikke til at holde ud. Lys, lys over
hjemmet — fra hver eneste krog maa det lyse og varme
lunt og bjart.
Naar saa mørketiden begynder, synes vi at vi begynder
paa en lang reise gjennem en mørk tunnel ind gjennem et stort
fjeld, en reise som varer i to hele maaneder.
Længere og længere ind i fjeldet farer vi, men naar vi
saa er kommen midt ind i tunnelen, kommer vi pludselig til
et lyst og deiligt stoppested, en station hvor det straaler ud
af alle vinduer, et festligt oplyst slot som ligger der og
venter og vinker til os, der er stor fest og lyst og skjønt
inde — vi springer ud af toget og ind i slottet: det er julen.
Ja, det er vel saa at alle glæder sig til julen, men jeg
tror nu ikke at nogen kan glæde sig slig som vi gjør. Dette
at julen kommer midt i den mørkeste tid er jo saa vidunder-
ligt og hjælper os over saa meget.
Paa landet er det jo ikke som i byen, at man kan gaa
til slagteren og bageren og faa kjøbt alt færdigt, nei, vi maa
selv slagte og bage og kjerne og stelle hvert gran vi skal
ha, det er jo noksaa strævsomt, men saa hjælper det os ogsaa
utrolig — vi ved simpelthen ikke hvor dagene blir af, saa
travlt er det under jul. Den eneste sorg vi har paa den tid,
er naar en af kjørene vore skal slagtes, for det er jo saadanne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
