Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UNDER JUL. 87
Mor er saa fæl til at faa snus i alt muligt, det er ikke
muligt at skjule noget for hende; selv om hun intet gjør for at
faa vide hemmeligheden, saa dumper hun altid op i den
alligevel.
Engang fik mor en god latter over dette — og far ogsaa.
Julelæsset med kasser og pakker og æsker var kommet
tilgaards fra ekspeditionen. Det er jo altid en stor begivenhed,
og da gjælder det at enhver kniber sine pakker itide, saa
ingen faar se dem.
Mor havde alt været ude og knebet sit, for hun er saa
snar i vendingen, og da skjønte hun, at der stod en stol paa
læsset, som hun længe havde ønsket sig, men hun lod natur-
ligvis som ingenting.
Om en stund kommer far ind og siger: «Der er vist
noget derude paa læsset som jeg ikke skal se, det er bedst
du gaar ud og tar det.»
(Saa — hvad er det da — kjære, jeg synes det ligner
en amerikansk stol som er slaaet sammen — nei, det er ikke
til mig —-
«Aa — forsvind — ind,» raaber far og vipper mor ind
i kjøkkenet med en vis fart — «jeg dumme fæ som ikke
skjønte det.» — Men den som lo det var mor, og far maatte
jo ogsaa le tilslut.
«Nei kjære, hvad var der i den pakken som jeg ikke
skulde se, du,» erted mor hver gang hun saa far — «var det
mig som skulde gjemme den for dig?
Men nu passer far bedre paa — saa mor ikke skal
lure ham. —
green
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
