Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 7DE MAL. 107
lidt generte var jo alle i begyndelsen — det var smaapigerne
ogsaa — men Tordis fik snart liv i laget — hun er gode
venner og kjendt med allesammen. Der kom Valla og Cor-
nelia — Karen fra Storbakken og Aagot fra Tiljesletta, Lille-
Anna og Hilda paa Bakken, allesammen straalende fornøiet
med sine mindre søskende.
Du verden saa mange det blev, en femti-seksti stykker
og flere i anmarsch! Dette kunde nok bli et storartet flag-
tog. Men nu skulde alle ind og hilse paa mor og faa sløifer.
Hvor alle de blanke øinene lyste ved synet af de fine sløi-
ferne! Mor pynted alle med sløifer, nei «kor pænt» det var
— de saa paa sig selv og paa hverandre med den sødeste
glæde og undselige smil, dette var da «overlag te stas».
Saa satte mor sig til pianoet, og snart klang «Ja, vi elsker
dette landet» fra det gladeste lille kor under solen. Flere
sange fulgte efter. Saa kom far og sa at nu maatte toget
ordnes. —
«Jamen først maa jeg høre om dere ved hvorfor vi idag
er sammen og feirer 17de mai?» sa mor.
Dyb stilhed — alles øine ser meget hjælpeløse ud. Ende-
lig er der en liden lyslugget gut som ser op og siger fri-
modigt:
oe!»
guld
Jo, for den dagen fik vi Nor
Var det ikke godt svaret kanske? Jeg tviler paa at
nogen bygut kunde svaret rigtigere og vakrere. Endelig er da
toget færdig og opstillet! Det tæller en 70—80 med store og smaa.
. I spidsen gaar Lillegut og lille Alfred paa Bakken — de
to mindste i hele toget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
