Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134 SMAAPIGERNES BOG.
Avaløerne, udenfor Tromsø, med mægtige fjelde og store
vidder. Her lever de da om sommeren, indtil de om vinteren
igjen drager tilbage til sit hjemsted i Sverige.
Folk heroppe er jo ikke saa svært glade i finnerne, da
renen ofte gjør skade paa deres eiendom, men der følger et
eiendommeligt og eget liv med dem, naar de kommer og gaar,
et forunderligt pust af vildmandsliv er det jo at have et sligt
nomadefolk levende midt iblandt os 1 vort civiliserede land.
Deiligt var det nu at komme tilbage til Ragnhilds hygge-
lige stue, hvor der stod dækket et pent bord til os, og borte
I peisen stod to «kaffelarser» og surred over gløderne.
Ak, hvor det smagte!
Kaffe og julekage og franskbrød og nykjærnet smør og
gomme (en slags ost som ligner mysost) ja, det forsvandt
som dug for sol.
Allesammen kunde vi ikke nok prise os lykkelige, som
med det samme vi satte foden paa land, dumped midt op i
en stor renflok, det som vi helst af alt vilde møde paa en
slig tur. Midnatsolen stod nu i skaret ret i nord — nu
slog klokken 12. —
Det blinked i ruderne og dansed stjerner paa sjøen i
tusindvis. Ude paa volden stod blaaklokkerne og ringed
dagen ind — nattens lyse midnatsstund var forbi — snart
steg solen høiere — soldronningen kjørte paa sin glødende
vogn høiere og høiere over de høieste fjelde — under sang
og spøg gled baaden hjemover i den fagre lyse sommernat
æ
— didhen hvor hjemmet laa lunt under aasryggen og vented
Os som en tryg og
yg og fredelig rede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
