Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LIV I SKOGEN. 137
3
Aa, saa svimlende brat som det er udfor — de tør ikke
se ned engang — og netop dernede staar linnéaerne.
«Mor, mor, nei se her, her er ogsaa nogen — en hel
del —» siger Hønen, som har opdaget nogen under et træ,
en deilig rødmende gruppe. «Det er akkurat som en liden linnéa-
familie for sig, mor!»
Mor kommer med begge hænder fulde af ranker og
blomster og synker ned paa blomsterteppet.
Javist, det er ogsaa en familie,» siger hun, «akkurat
som vi.
; Ja mor, det sa du engang før ogsaa, men hvordan var
det, jeg husker det ikke nu? —»
Og allesammen sidder rundt om mor paa det bløde blom-
sterteppe med lyttende øine og røde kinder. De ligner selv
smaa linnéaklokker — nei søøre linnéaklokker, for de har alle-
sammen røde kjoler akkurat som linnéa. Og Hansine staar
andægtig med foldede hænder og støtter sig til en gammel
bjerk, hun hører ogsaa paa mor.
«Javist er det en familie,» siger mor, idet hun tager en
fin skjælvende linnéaklokke mellem sine brune fingre.
Se her skal dere bare se. Den høie ranke støvbæreren
i midten af blomsten det er linnéafar, og den fine lille støv-
veikransen dernede i bægeret er linnéamoren. Saa falder det
en dag lidt blomsterstøv eller frø ned fra støvbæreren til
støvveien. Dette gjemmer den paa til det blir modent, saa
aabner den sig, og frøet falder i jorden, vokser og blir en ny
liden blomst, et nyt lidet linnéabarn.»
«Nei, hvor yndigt, mor — ær det virkelig saa’n:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
