- Project Runeberg -  Smaastykker /
10

(1860) [MARC] [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

10
men endelig sagde en: „Blot omkring den Hammer der nu,
saa ser du den!" Han lagde sin nyeste Slaat paa Fedlen,
Buen dandsede, og han saa ende frem. Der laa Bygden
lige foran ham!
Det forste, han saa, var en liden, let Taage ligge som
en Nog op mod den modsatte Fjeldside. Han drog Biet
til sig over gronne Enge og store Huse med Vinduer, hvor
paa Solen brcrndte; det glimrede ncrsten som paa Isbrcreu
en Vinterdag. Husene blev bestandig storre og Vinduerne
flere, og her paa den ene Side laa der uhyre, rode Huse,
nedenfor dem stod Heste bundne, smaa, pyntede Born legte
ien Bakke, Hunde sad og saa paa. Men overalt gik der
en lang, svcer Tone, saa det rystede i ham, og alt, han saa
paa, syntes at vende sig i Takten af den Tonen. Da saa
han med engang et stort, rankt Hus, der tog lige op i
Himmelen med en hoi, blinkende Stav. Dg nedentil funk
lede huudrede Vinduer i Solen, saa Huset stod som i en
Lue. Det maa vare Kirken, tcenkte Gutten, og Tonen
maa komme derifrå! Rundtom stod en uhyre Mcrngde
Mennesker, og allesammen var de lige hverandre! Han
satte dem strax i Forbindelse med Kirken og fik derved en
frygtblandet Agtelse for det mindste Barn. Nu maa jeg
spille, tcrnkte Thrond og tog i. Men hvad var dette?
Fedlen lod jo ikke lamger? Det maa ocrre en Feil ved
Strengene; han undersogie, men der var ingen. „Saa maa
det v<rre, fordi jeg ikke trykker godt nok til", og han tryk
kede paa, men Fedlen var som brusten. Han byttede den
Slaat, som skulde betyde Kirken, ind mod en anden, men
lige galt: ingen Lyd, blot Pib og Jammer. Han kjendte
den kolde Sved perle nedover Ansigtet, han tcrnkte paa de
kloge Folk, som stod her og kanffe lo ham ud, ham, som dog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:24:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/smaastykke/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free