Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
ikke lamger omkring mig da . . nei de for saalangt, saa
langt, og Biet lyste bortover efter dem. Du Umenneske!
du saa, hvor jeg led, og endda kunde du vcere god til at
sidde og kogle ham bort ifra mig.
Bystein.
Ikke saa üblid, Inga. Sig du mig roligt, hvad der
hcrndte, da jeg var reist.
Inga (ser paa ham).
Alf blev fodt; saalcrnge var han rolig, men snart drog
det ind paa ham igjen, alt det, du havde sagt: han gjorde
lamgere og lamgere Vei om Dagen, blev ogsaa mere stille om
Kvelden, han kunde flippe sit Arbeide, just som han havde
taget fat derpaa, og glemme sig bort lange Stunder. Aa,
han behovede heller ikke tale; han var kjed af os, han lcrng
tes ned til Sverre. (Betydningsfuldt). Men jeg Horte, at
Sverres Folk havde brandt min Faders Gaard.
Nystein.
Sligt hamder ofte paa Sjoen, sagde Kobben, han blev
fiudt i Biet.
Inga.
Ja, dine Fcedre er ikke blevne fsdte i den Stue;
heller ikke hans. Da blev jeg tilgavns vred paa Hal
vard: han kunde endnu tamke paa Sverre! Den stak
kels Fader, som han ikke havde Hjerte for, begyndte jeg
at lamges efter .... kan du undres derover? Det
maatte vcrre ode og stuslegt for den gamle nu, uden Hus
og Barn, som han var, og jeg havde ikke vcrret ham no
gen god Datter.
Dystein.
Men Halvard forstod, hvad du tcrnkte, og blev taus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
