- Project Runeberg -  Smaastykker /
175

(1860) [MARC] [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

175
rundtom, som bagtaler os. Vi stal modes ved Kirken og
hilse til hverandre, saa alle de ser paa det, som kunde onste
os hundrede Mile fra hverandre. Digter nogen en Vise om
os, saa sidder vi sammen og prover paa at lage en, som kan
svare; det maa altid gaa, nåar vi hjelpes ad. Ingen kan
naa os, naar vi holder sammen og viser Folk, at vi ogsaa
holder sammen. Al den ulykkelige Kjcrrlighed tilhorer en
ten rcrddc Folk eller svage Folk eller syge Folk eller be
regnende Folk, som gaar og venter paa en vis Leilighed,
eller listige Folk, som tilsidst svider for sin egen List, eller
sandselige Folk, som ikke holder saavidt af hverandre, at
Stand og Forstjel kan glemmes, de gaar og stikker
sig v«k, sender Breve, stjcrlver ved et Ord, og Frygten,
denne bestandige Uro og Stikken i Blodet, tager de saa
tilsidst for Kjcrrlighed, foler sig ulykkelige og loses op som
Sukker. Pyt san, holdt de rigtig af hverandre, saa fryg
tede de ikke, saa lo de, saa gik de aabent lige paa Kirke
porten i hvert Smil og hvert Ord. Jeg har lcrst om det
i Bsgerne, og jeg har seet det selv ogsaa, det er strålt
med den Kjcrrligheden, som gaar Bagvcie. Den maa be
gynde i Hemmelighed, fordi den begynder i Undseelse, men
den maa leve i Aabenhed, fordi den lever i Glcrde. Det er
som i Lovstiftningen, at det ikke kan gjcmme sig, det, som
voxe stal, og ialfald saa ser du, at alt det, som er tort
paa Trcret, falder af i den samme Stund, Lovsprcttet be
gynder. Den, som faar Kjcrrlighed, slipper, hvad han holdt
fast af gammelt, dodt Toieri, Safterne spretter og sprin
ger, og da stulde ingen mcert’e det? Ho-i, Gjente, de stal
blive glade af at se os glade; to forlovede, som holder ud,
gjor Folk eu Velgjerning, for de giver dem et Digt, som
deres Born lcrrer udenad til de vantro Forccldres Skam.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:24:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/smaastykke/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free