Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del: Tiden før Fagorganisationen, spredte Bemærkninger fra Laugstiden (Sv. Trier)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
om det er givet, at der er en meget større Afstand socialt set
mellem Byarbejderen og hans Arbejsgiver end mellem
Gaard-manden og hans Karl. Men selv det mest patriarkalske
Forhold har naturligvis ikke hindret Svendene i ikke at være
misfornøjede med deres Kaar. Disse har sikkert været meget
forskellige ned gennem Laugstiden, alt efter som de økonomiske
Forhold var, og ogsaa efter som Mester var, selv om denne
var bundet til at give samme Løn som alle hans Laugsbrødre:
„Ingen Mester vdi Smedie Laugidt maa giffue deritz Svenne
til Løenn en mehre endt en andenn vnder XX marchs Bøder,
Och schulle alle Embedtzbrødernne, naar theritz quartall
Moede holldes, Forehnnes och sette, huadt deritz Suenne till
støcheverch, vge, fjerdinghaars eller halffaars Løenn medt
Billighedt, effterszom hanndt er goedt for sit haanndtverck,
Och szom haandt kanndt Arbiede till, bøer adt haffue,
Saa adt Suenne saa vel som Mesterne paa begge Siider
kunde vedt Bliffue.“ Altsaa en hel Løntarif! Dens
Formaal har tydelig nok været det samme som de
ovenfor nævnte Bestemmelsers, nemlig at ligestille de
forskellige Mestre i Lauget, at hindre den ene Smedemester i
at opnaa Fordele ved en privat Lønpolitik, hvad enten denne
gik i en Retning, man nutildags vilde karakterisere som
Smudskonkurrence, eller i den stik modsatte Retning. Ved det
sidste, for høje Lønninger, vilde den enkelte Mester kunne tvinge
hele Lønniveauet op og maaske faa den bedste Arbejdskraft,
og det er dette, Mestrene særlig har frygtet. Det ser man af,
at Bestemmelsen siger, at de ikke maa betale mere end aftalt,
der staar intet om, at de ikke maa betale mindre — men dette
følger vel af Lønfastsættelsen overhovedet. Som man ser,
var der allerede paa den Tid (1623) baade Akkord-, Uge-,
Fjerdingaars- og Halvaarsløn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
