16 og blev Reglerne lempede for dem, Mestrene gerne vilde have ind i Lauget, nemlig den kære Familie. Mester-Søn i Lauget og den, som ægter Mesters Enke eller Datter, slipper for Mestersvendetiden — Forhold, der lige op til Nutiden har Analogier i visse Landes eksklusive Fagforeningers Optagelsesbetingelser. Det kan være af Interesse her at anføre nogle af de forlangte Mesterstykker. I Roskilde Smedelaugs Skraa, given af Roskilde Øvrighed 1491 og stadfæstet af Kong Hans i Dec. 1492, fastsættes Mesterstykkerne for en Grovsmed (Bolsmed) til en Bindøxe, en Spade og en Hestesko, for Klejnsmeden en Siethage, et Par Bondesporer og et Laaseblad og for Kedelsmeden en Kedel paa en halv Tønde. Flyver vi omtrent 300 Aar frem i Tiden og ind til København, faar vi i § 3 i de før nævnte Frederik d. V’s Laugs-Artikler følgende Besked: „Ingen Svend maae til Mester antages, før han sit Mesterstykke gjort haver, som efterfølger: Grov-Stnede: En Breed-Biel efter sin Treangel-Maal 13 Tommer med Staal for, og en Heste-Skoe, begge Slags som kan kiendes for dygtig. Grov-Tyg-Smede: En Breed-Biel ligesom Grov-Smedene, og en Rendebore, saaledes færdiggiort, at den strax kan bruges. Klein-Smede: Et Laase-Blik efter et af Lauget givne Maal; Ligeledes fore-settes Styk-Mesteren af Lauget, hvad han skal giøre i Nøglen,