Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del: Tiden før Fagorganisationen, spredte Bemærkninger fra Laugstiden (Sv. Trier)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
og blev Reglerne lempede for dem, Mestrene gerne vilde have
ind i Lauget, nemlig den kære Familie. Mester-Søn i Lauget
og den, som ægter Mesters Enke eller Datter, slipper for
Mestersvendetiden — Forhold, der lige op til Nutiden har
Analogier i visse Landes eksklusive Fagforeningers
Optagelsesbetingelser.
Det kan være af Interesse her at anføre nogle af de
forlangte Mesterstykker. I Roskilde Smedelaugs Skraa, given
af Roskilde Øvrighed 1491 og stadfæstet af Kong Hans i Dec.
1492, fastsættes Mesterstykkerne for en Grovsmed
(Bolsmed) til en Bindøxe, en Spade og en Hestesko, for
Klejnsmeden en Siethage, et Par Bondesporer og et Laaseblad og
for Kedelsmeden en Kedel paa en halv Tønde. Flyver vi
omtrent 300 Aar frem i Tiden og ind til København, faar vi i
§ 3 i de før nævnte Frederik d. V’s Laugs-Artikler følgende
Besked:
„Ingen Svend maae til Mester antages, før han sit
Mesterstykke gjort haver, som efterfølger:
Grov-Stnede:
En Breed-Biel efter sin Treangel-Maal 13 Tommer med
Staal for, og en Heste-Skoe, begge Slags som kan kiendes
for dygtig.
Grov-Tyg-Smede:
En Breed-Biel ligesom Grov-Smedene, og en Rendebore,
saaledes færdiggiort, at den strax kan bruges.
Klein-Smede:
Et Laase-Blik efter et af Lauget givne Maal; Ligeledes
fore-settes Styk-Mesteren af Lauget, hvad han skal giøre i Nøglen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
