Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Del: Bidrag fra Forbundets tre tidligere Formænd - 1. Da Smedeforbundet blev dannet (Valdemar Olsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Ganske vist fik Hurop dannet Foreninger af Smede og
Maskinarbejdere i Aarhus, Odense, Nyborg, Helsingør og
Nykøbing M., men nogen organisk Sammenhæng
mellem disse og Moderforeningen i København kom ikke i
Stand, og adskillige af de nævnte Foreninger gik atter i
Hundene, saafedes at vi alligevel stod paa bar Bund i de
paagældende Byer, da Tiden endelig blev moden til Forbundets
Dannelse.
Men dette siges selvfølgelig ikke til Forklejnelse af Hurop.
— Hans kolossale Energi og Virkelyst dikterede ham at drive
Udviklingen hurtigere frem, end Tiden tillod, og saa kom
Reaktionen ganske af sig selv.
Og ligeledes med Lock-outen i 1885.
Hurop har utvivlsomt sat alt ind paa at faa en Storkonflikt
med de bryske Fabrikanter, som ved enhver Lejlighed
op-traadte saa hovent og overlegent overfor den frembydende
Fagforeningsbevægelse. Og den Energi, hvormed han førte
Smedene gennem denne, efter Datidens Forhold betydelige
Storkamp, er beundringsværdig.
Men ligesaa sikkert er det, at Lock-outen blev Hurop en
Skuffelse, ja, som de senere Begivenheder viser, en dyb
Skuffelse, som førte til, at han lagde Tøjlerne i andre
Hænder.
Hurop havde ikke Tid til at vente, og ventes skulde der,
efter den Aareladning, som Smedene fik ved Lock-outen i
1885.
Hurop holdt dog ud som Formand i ca. 2 Aar efter
Lockoutens Slutning, men det var ham aabenbart en Plage at staa
som Formand for en Forening, der intet magtede, og som i
den Tid kun havde det ene Formaal: at redde, hvad reddes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
