Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Del: Bidrag fra Forbundets tre tidligere Formænd - 2. Minder fra Forbundets Barndom (F. Hurop)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
rigelig Plads for de 12—15 Mennesker, der var mødt op, og
dernæst fordi det gik op for mig, at Resten af „Vulkans
Søn-ner“ syntes at være helt uvidende om, at der eksisterede en
Fagforening netop for dem. De lod, som jeg, Tiden gaa
ubenyttet hen.
Men de, der var mødt, var ivrige nok.
Jeg traf den Aften for første Gang Valdemar Olsen,
Hor-sens-Petersen, Brock, Hvistendahl, Adam Petersen, N. P.
Nielsen og nogle faa Andre af den første gamle Garde fra
Fagforeningens andet historiske Afsnit.
jeg tilligemed nogle faa andre sendrægtige meldte os ind,
og Diskussionen begyndte. Den drejede sig ikke saa meget
om Arbejdsgiverne, som om Arbejderne. Disse syntes nemlig
besjælede af alt andet end af „Aanden fra 48“. Det var ikke
det truende „Fortvivlelsens Selvhjælp“s Ultimatum.
Fortvivlelsen var der — men Selvhjælpen — det var den,
der manglede.
„Hva’ ka’ de’ nytte!“ var det evige uforanderlige Feltraab,
der aldrig blev varieret.
Men vi, der samledes, var rede til at forandre Feltraabet,
selv om vi ikke var rede til at drage i Felten.
Vi begyndte at lægge Planer for et Felttog.
Det var Begyndelsen, og det var faa af os, som svigtede
Møderne fremtidig.
Vor Slagplan var foreløbig ikke rettet mod Mestrene, men
mere mod Svendene, særlig fordi vor hele Beholdning i Sølv
magelig kunde rummes i en Kaffekop.
Det var Svendene, vi var efter. En Anmodning til en
Smedesvend, den Gang, om at træde ind i Organisationen,
maatte fremsættes højtideligt, varsomt og i Form af en
Ansøgning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
