Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Del: Bidrag fra Forbundets tre tidligere Formænd - 3. Erindringer fra min Formandstid (H. P. Hansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
kunde være kort (for Hovedet) og klar (i mine Udbrud),
men det var i mine unge Dage, da jeg som Smedenes
Formand fo’r Landet rundt og berøvede de stakkels (!)
Jernfabrikanter Herredømmet i deres egne Værksteder, ligervis
som vore Forfædre, de gamle Vikinger, røvede Gods fra
Angelsachserne og Slaver fra Frankerne. Nu er jeg snart
gammel (af Aar, men ikke af Sind), jeg er bleven mere
omstændelig, naar jeg skal forklare noget, og mere
omgængelig —! Det tror jeg da. Beviset for det sidste, synes jeg,
ligger i, at jeg ikke protesterede mod at skrive mine egne
Erindringer paa to, tre Oktavsider, men jeg tænkte rigtignok:
Ja, nu skal jeg nok skrive, saa kan Du, min gode I. A., jo se,
om Du tør slette —
Det vilde være morsomt, om jeg turde begynde mine
Erindringer med 1885, Aaret for den første Smede Lock-out, da
jeg som en ung, sjællandsk Bondesmed fo’r rundt paa Egnen
Roskilde—Holbæk—Ringsted og indsamlede Penge og Brød
til de Udelukkede. Jeg tror aldrig, jeg har følt saa mange
gærende Kræfter i mig som i hin minderige Sommer;
især husker jeg en Søndag Eftermiddag i Juli Maaned, da jeg
paa Lejre Station afleverede et Læs Brød, jeg, for indsamlede
Penge, havde købt i Assers Mølle. Da troede jeg, at Verden
mindst maatte revne paa min Befaling; men den holdt. Og
da jeg i Vinteren 85—86 arbejdede i København og saa de
fra de københavnske Maskinfabrikker udsmidte Arbejdere
vandre rundt som smaa Flokke forsultne, forjagede og
forskræmte Ulve, da forstod jeg de onde Magters Styrke uden
at være klar over de Midler, der skulde til for at hæmme den.
Sagnet fortæller, at da Kong Skjold kom sejlende til
Danmark, sendt af Odin, var Landet i en saadan Nødstilstand, at
„de Gode græd og de Onde lo“, og Verset slutter saaledes:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>