- Project Runeberg -  Festskrift i Anledning af Dansk Smede og Maskinarbejder Forbunds 25 Aars Jubilæum : 1888 - 20. August - 1913 /
85

(1913) [MARC] Author: Jacob Anton Hansen - Tema: Metals
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Del: Dansk Smede og Maskinarbejder Forbunds Tilblivelse og Historie igennem 25 Aar (J. A. Hansen) - Aar 1889

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

85

Paa Kongressen opstod der iøvrigt en lille Strid om,
hvorvidt Forbundet skulde repræsenteres ved den forestaaende
Kongres i Paris. Randers Afdeling hentede sig en
Misbilligelse fra Kongressen, fordi den offentlig havde taget Stilling
til Spørgsmaalet i Stedet for at rette Henstilling til
Kongressen. For Resten enedes man om ikke at deltage i denne
Kongres, fordi det var rygtedes herop, at de franske
Social-Demo-krater, der var delte i Marxister og Possibilister, var indbyrdes
uenige, og man fandt med Rette, at det ingen Nytte var til at
sende en Delegeret til en Kongres, „der kun tegnede til at blive
en Strid mellem Franskmændene indbyrdes*’. Kongressen i
Paris blev afholdt i Juli Maaned, og den besluttede Indførelse
af Maj-Demonstrationen for Normal-Arbejdsdagen.

Den Delegerede for Aarhus, Elias Petersen — død for
nogle Aar siden som Bestyrer for Firmaet Christensens Enke
i Aarhus — spurgte Kongressen, hvorledes man vilde stille
sig til Tanken om Oprettelsen af Produktionsværksteder.
Herom vedtog man paa Forslag af Hurop følgende:

„Kongressen stiller sig sympatetisk overfor ethvert
Skridt, der bidrager til Arbejdernes Frigørelse for
Kapitalens Tryk, men tror at burde anbefale stor
Varsomhed med Hensyn til Oprettelse af Produktionsværksteder
i vort Fag, hvor Betingelserne for en livlig
Vareomsætning vanskelig tilvejebringes."

Endvidere vedtoges det paa Forslag af Hurop at paalægge
Hovedbestyrelsen at søge grundige Oplysninger hos de faglige
Organisationer, til hvis Virksomhed der er knyttet
Understøttelse af rejsende Medlemmer, og at forelægge en Plan til en
„Rejsekasse" til førstkommende Kongres.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:27:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/smede13/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free